Ikke særlig “sexet” og vigtigt! Betal acontoskat og selskabsskat
Vi nærmer os fristen for ordinær og frivillig acontoskat – næste betalingsfrist er 20. november 2017. Betalingsfristen for 3. frivillige betalingsrate, er den 1. februar 2018.
Den selskabsskat du betaler aconto i 2 rater, er beregnet som 50% af gennemsnittet af de seneste 3 års selskabsskat. Dit selskab betaler via Skattekontoen som du tilgår via Skat ”TastSelv Erhverv”.
Hvis du ved, at du ikke kommer til af betale selskabsskat eller hvis du ved, at den bliver forskellig fra ovenstående beregningsmetodik, så har du mulighed for, via Skat ”TastSelv” Erhverv, at ændre acontoskatten.
Det kan faktisk godt betale sig, at bruge tid på at ”ramme rigtigt”. Hvis du som virksomhed, beder om at få tilbagebetalt for meget indbetalt acontoskat, inden årsopgørelsen, så beregner Skat negativ rente – på p.t. -0,65 %. ????
Hvis du ønsker at ændre din acontoskat, så er det ekstremt vigtigt, at du indberetter ændringen, i Skat ”TastSelv Erhverv”, indendu betaler. Hvis du gør det, i den modsatte rækkefølge, så bliver betalingen returneret. Den ændring du måtte gøre, kan først ses på Skattekontoen, dagen efter indberetningen.
For yderligere information: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234901
Få vores fageksperter til at arbejde for dig
Ved at outsource dit bogholderi og din lønadministration til CaSo, får du medarbejdere, som er fageksperter og hele tiden opdateret