Når nu det er noget andet jeg brænder for og er god til – hvad så?

Det er sket mange gange, at jeg har mødt et menneske, der har startet egen virksomhed. Alle typer af virksomheder.

Både virksomheder der primært sælger deres løsninger i Danmark og virksomheder der sælger i mange lande rundt om på jorden.

Virksomheden vækster, ofte efter nogle lidt svære år. Organisationen bliver større, medarbejderne bliver flere, opgaverne mere mangfoldige, flere og nogle gange også mere komplekse. Det bliver mere og mere udtalt, at en stor del af ejerens tid går med ledelse. I bred forstand.

Personaleledelse, møder med bank, revisor og advokat, medarbejder samtaler, bonusordninger, træning og uddannelse, nye ferielov, GDPR, Fritvalgsordning, frokostordning, overenskomst, strategi og alt muligt andet.

Sådan er det jo. Den er jo den rejse alle iværksættere skal på. Det er en del af den DNA der kendetegner det at skabe en virksomhed der går godt og bliver større. Eller er det?

Jamen hvad nu hvis?

Er det sådan en slags naturlov, at sådan er det bare? Surt, hvis nu det faktisk er noget helt andet, den der har startet virksomheden, brænder for og er god til.

Jeg møder en del stiftere og ejere, der oplever manglende glæde og entusiasme, efterhånden som de registrerer at blive trukket mere og mere væk, fra det der var udgangspunktet. Det de er rigtige gode til, lysten der oprindelidt drev ideen frem og gav energi til at blive ved.

Det er sådan set ikke nødvendigvis fordi stifterne og ejerne, ikke kan finde ud af ”alt det andet”. Det er opgaver de tror de skal udføre. Ellers driver de jo ikke en virksomhed. Der er også en del af ejerne, der tænker at de mister kontrollen og styringen med virksomheden, hvis en anden løser disse opgaver. 

Det er noget andet, de allerhelst vil bruge tiden på. Det kan være den helt ”nørdede” videreudvikling af højteknologiske komplekse løsninger og produkter. Eller det at arbejde videre med endnu bedre bæredygtighed. Eller det at finde andre kunder i andre markeder. Eller arbejdet med markedsføring og branding. Og det er bare virkelig svært at få prioriteret tiden til det. Specielt når nu de andre direktøropgaver står og banker på.

Nogle gange, så er realiteten at direktøropgaverne bliver løst som en sur pligt og dermed et ikke optimalt udbytte. Andre gange løses direktøropgaverne godt og solidt og prisen er så, at lysten, glæden og entusiasmen mindskes. Ultimativt fører det på sigt ofte til stagnation i videreudviklingen eller den videre vækst. Eller at virksomheden ikke udvikler sig i den “rigtige” retning, i forhold til potentialet og ejerens ønsker og oprindelige tanker. 

I rigtig mange situationer, er det også en klart mærkbar effekt på økonomien, jeg har set det mange gange. Simpelthen fordi ejerens fokus drejes i retninger, hvor det ikke giver optimalt udbytte. Eller sagt på en anden måde, tid, kompetence og ressourcerne bruges på en ikke optimal måde.

Hvorfor?

Ligger det i vores kultur eller alene inde i hovedet på den der oplever det? Altså det der med, at man jo er nødt til at løse alle disse direktøropgaver, når nu man er den der har startet det hele. Hvorfor er det så svært, nogle tænker nok nærmest umuligt, at holde fast i alene at arbejde med produktet eller løsningen, det der giver mest glæde?

Hvem kontakter man for at få ”outsourcet” direktøropgaverne eller nogle af dem? Må man det? Kan man det? Vil det overhovedet kunne virke, i den virkelige virkelighed? Hvad vil medarbejderne tænke? Hvad med respekten?

Jeg har ikke alle svarene og jeg er sikker på, at jeg er ved at have identificeret de fleste af de spørgsmål der er relevante. Hvad tænker du?

Hvad skal til, for at alle eller en del af de direktøropgaver der skal løses, varetages af en ”direktør-på-time-basis”?

Ikke nødvendigvis for altid, men måske indtil det bliver økonomisk muligt, at ansætte en direktør på fuld tid.

Hvad er forskellen på at outsource strategiudvikling, markedsføring, bogholderi, regnskab eller andre administrative og nødvendige rutiner og så “direktør-opgaver”? 

God dag. 

Marie